Lagerassistent søges til interiør- og møbelvirksomhed i vækst

 

Vil du være en del af en virksomhed i rivende vækst? Så har du nu muligheden for at blive en del af lageret hos Design Concept Denmark og de to tilhørende brands Andersen Furniture og Muubs. Design Concept Denmark er en innovativ og vækstende producent inden for møbler og interiør.

Vi søger en positiv og stabil lagerassistent, der trives med en alsidig hverdag, hvor der også er mulighed for at byde ind med udvikling og optimering af arbejdsopgaver.

 

Velkommen hos Design Concept Denmark

Hos Design Concept Denmark, der har kontor i Søften ved Aarhus – får du ca. 50 kolleger – heraf 8 på lageret. Du bliver en del af en virksomhed, der har specialiseret sig i design og produktion af møbler samt interiør fordelt på de to brands Andersen Furniture og Muubs.

 

Lagerassistent med en struktureret tilgang

For at blive en succes i stillingen er det vigtigt, at du besidder ordenssans, er tal-stærk og kan bevare et godt overblik, selvom vores varer står i kø til at komme ud og skabe glæde i hvert et hjem.   

Som lagerassistent hos Design Concept Denmark vil dine primære arbejdsopgaver være:

  • Pluk af varer
  • Varemodtagelse
  • Emballering af møbler
  • Kvalitetskontrol af indgående varer
  • Ad hoc-opgaver

 

Erfaring som lagerassistent

Overblik, arbejdsom og fleksibilitet er vigtige kompetencer for at opnå succes i stillingen som lagerassistent. Men vi kommer heller ikke udenom følgende:

  • Erfaring med varemodtagelse og emballering – gerne inden for møbel- og/eller interiørbranchen – men det kan også være fra en anden branche
  • Truckcertifikat
  • Gyldigt kørekort til personbil
  • IT på brugerniveau – kendskab til Navision er en fordel
  • Service- og kvalitetsmindet
  • Tydelig i både skrift og tale på dansk – engelsk er også et plus men ikke et krav
  • Evne til at arbejde selvstændigt men samtidig kunne være en teamplayer

 

”Den lagerassistent vi søger, er en person, der arbejder struktureret og tager ejerskab på sine opgaver, så varerne kommer fra lageret til aftalt tid. Input til udvikling og optimering af opgaver er mere end velkomment. Det forventes, at du medvirker til en positiv dialog blandt kolleger – også på tværs af afdelinger. Fleksibilitet er vigtigt – både hvad angår arbejdstider såvel som opgaver”.

Anders Krogh Jensen, Transport & Warehouse Manager

 

Vi tager løbende kandidater til samtale – så skynd dig at sende  din ansøgning og CV til Transport- og Warehouse Manager Anders Krogh Jensen, akj@designconceptdenmark.dk, angiv venligst ”lagerassistent” i emnefelt. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Anders Krogh Jensen på tlf. 52 13 72 59.

Vi tilbyder lønpakke i forhold til overenskomst. Dit primære arbejdssted vil være i Søften – lige op til E45.

Arbejdstider er følgende: Mandag – torsdag: 7.00-15.30, Fredag: 7.00-13.00

Opstart: Tiltrædelse snarest.

____________________________________________________________________________

Design Concept Denmark

Design Concept Denmark består af de to brands Andersen Furniture og Muubs. De to brands drives som to selvstændige og sideordnede brands med hver sit udtryk og stilart.

Design Concept Denmark har en årlig omsætning på mere end 100 millioner og en medarbejderstab på cirka 50 ansatte.


Andersen Furniture A/S | Zeta 1 | DK-8382 Hinnerup | Tel. + 45 86 20 80 40 | E-mail: Info@designconceptdenmark.dk